Er din hund eller kat vaccineret?

Hvorfor skal min hund vaccineres?

Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling overfor. Når hunden er vaccineret, danner hunden selv antistoffer mod de sygdomme, den er vaccineret imod. Det er vigtigt, at hunden er sund og rask, når den skal vaccineres, så dens immunsystem kan svare på vaccinen.

Bivirkninger ses sjældent i forbindelse med vaccinen, men der kan ses nedstemthed og let hævelse på injektionsstedet. Hunde kan blive syge trods vaccinationen, hvis de udsættes for massiv smitte, eller de er syge/stressede i tiden omkring vaccinationen. Sygdom hos vaccinerede dyr forløber dog oftest mildt.

Hvad skal min hund vaccineres mod?

Det er i dag muligt at vaccinere hunde mod 5 virussygdomme og 2 sygdomme forårsaget af bakterier.

• Hundesyge skyldes et virus, og sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Symptomerne er feber, flåd fra øjne og næse, hoste, opkast, diarre og evt. kramper. Det smitter direkte fra hund til hund. Dødeligheden er høj hos ikke-vaccinerede hunde.
• Parvovirusdiarre skyldes et virus og rammer især hvalpe og unghunde. Symptomerne er nedstemthed, vandig blodtilblandet diarre og opkastninger. Dødeligheden er høj. Sygdommen smitter dels ved direkte kontakt og dels gennem afføring.
• Smitsom leverbetændelse skyldes et virus og rammer især unghunde. Symptomerne er feber, nedstemthed, appetitløshed, opkastninger, slimhindeblødninger og eventuelt gulsot. Hunde, som overlever første fase af sygdommen, retter sig ofte.
• Leptospirose skyldes en bakterie og rammer hunde i alle aldre. Symptomerne er feber, nedstemthed, opkast, bugsmerter og slimhindeblødninger. Sygdommen smitter via gnavere i vådområder.
• Kennelhoste er en fællesbetegnelse for en række infektioner i hundens øvre luftveje og rammer hunde i alle aldre. De to mest almindelige årsager til kennelhoste er Parainfluenza og/eller Bordetella bronchiseptica. Symptomerne er tør hoste, let feber, evt. opkastning. Sygdommen er trods sin varighed på op til 1 måned oftest mild og selvbegrænsende, men kan udvikle sig til lungebetændelse. Smitten sker direkte fra hund til hund. Kennelhoste er meget udbredt.
• Rabies (hundegalskab) skyldes et virus, der forekommer som klassisk rabies eller flagermusrabies. Symptomerne er kramper og ændret adfærd, og sygdommen er dødelig. Den smitter kun ved direkte kontakt fra dyr til dyr gennem bid. Sidste tilfælde af klassisk rabies blev fundet i Danmark i 1982, så i Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus og smitte fra flagermus til andre dyr er meget sjælden. Kommer dit dyr i kontakt med flagermus, bør du kontakte din dyrlæge, som vil vaccinere dit dyr mod rabies. Rabiesvaccination er et krav, hvis man skal rejse til udlandet.

Hvor ofte skal jeg vaccinere min hund?

For at vedligeholde kroppens modstandskraft over for de nævnte virus- og bakteriesygdomme, bliver man nødt til at revaccinere med mellemrum, da mængden af antistoffer i blodet falder, som tiden går. Man kan ikke se udefra, hvilke hunde der er gode til at danne antistoffer, men for de fleste sunde og raske hunde gælder, at vaccinen mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse holder i tre år, mens vaccinen mod leptospirose og kennelhoste har et års varighed.

Følgende forhold vil have indflydelse på hundens evne til at danne antistoffer:

• Hundens alder: hvalpe og unghunde i vækst og ældre hunden har et nedsat immunforsvar
• Hundens fodring betyder meget for hundens sundhedstilstand og evne til at danne tilstrækkelige antistoffer
• Hundens helbred og medicinering har også stor indflydelse på immunstatus
• Drægtige og diegivende tæver har nedsat immunstatus

Hundens miljø spiller også en væsentlig rolle, når man skal vurdere hundens risiko for at komme i kontakt med sygdommene. Eksempler på miljøer med højt smittepres, hvor mange hunde med forskellig baggrund bringes sammen er:

• Kenneler og hundepensioner
• Offentlige områder f.eks. hundeskove
• Udstillinger og stævner
• Jagter
• Hunde med kontakt til vådområder og gnavere har større risiko for smitte med leptospirose

Hvornår skal jeg vaccinere min hvalp?

Hvalpe modtager antistoffer mod forskellige sygdomme fra deres mor. De kaldes maternelle antistoffer. De bevarer deres virkning i 8-12 uger. For få år tilbage blev det muligt at vaccinere hvalpe helt ned til 8-ugers alderen. Af hensyn til den vigtige socialisering af hvalpen er det vigtigt at få den vaccineret tidligt. Hvalpe skal altid vaccineres to gange med en måneds mellemrum. Det kaldes en basisvaccination. Det fleste vælger derfor at få deres hvalpe vaccineret, når de er 8 og 12 uger. Derefter skal hvalpen vaccineres 1 år efter anden basisvaccine.

Tæver, som ikke er regelmæssigt vaccineret, bør vaccineres inden parringen, så antistofniveauet ligger højt på fødselstidspunktet. På den måde er hvalpene tilstrækkelige beskyttet af antistoffer fra moderen, indtil de er 8-12 uger.

Vaccination af kat 

Hvorfor skal min kat vaccineres?

Katten skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling overfor. Når katten er vaccineret, danner katten selv antistoffer mod de sygdomme, den er vaccineret imod. Det er vigtigt, at katten er sund og rask, når den skal vaccineres, så dens immunsystem kan svare på vaccinen. 

En lille procentdel af de vaccinerede katte kan udvikle reaktioner efter vaccinationen, såsom forbigående feber, opkastning, manglende appetit og/eller nedstemthed. Symptomerne forsvinder sædvanligvis inden for 24 timer. Der kan af og til ses en lokalreaktion på injektionsstedet med hævelse, smerte, kløe eller hårtab.

Katte kan blive syge trods vaccinationen, hvis de udsættes for massiv smitte eller er syge/stressede i tiden omkring vaccinationen. Sygdom hos vaccinerede dyr forløber dog oftest mildt.

Hvad skal min kat vaccineres mod?

Det er i dag muligt at vaccinere katte mod katteinfluenza, kattesyge, katteleukæmi og rabies.

• Katteinfluenza skyldes i langt de fleste tilfælde herpesvirus eller calicivirus men chlamydia, mykoplasmer og andre vira kan også være involveret. Symptomerne er feber, øjenbetændelse, næseflåd, nysen og evt. lungebetændelse og betændelse i mundhulen. I de fleste tilfælde er det ikke en dødelig sygdom, men katten kan risikere at blive bærer af sygdommen. Smitte sker ved direkte kontakt mellem katte, men kan også ske gennem luften.
• Kattesyge kaldes også panleukopæni og skyldes et parvovirus. Sygdommen rammer især katte under 1 år, men alle katte er modtagelige. Symptomerne er høj feber, stærkt påvirket almentilstand, diarre, opkast, flåd fra næse og øjne og dehydrering. Sygdommen forløber ofte eksplosivt og med høj dødelighed. Smitte sker ved direkte kontakt mellem katte, men kan også ske ved kontakt med afføring fra en inficeret kat.
• Katteleukæmi skyldes et virus, der hedder felin leukæmi virus (FeLV). Virus ødelægger de hvide blodlegemer og kan samtidig give anledning til kræft og blodmangel. Symptomerne er blodmangel, nedstemthed, vægttab, diarre, hævede lymfekirtler og udbrud af diverse sygdomme. Der er ingen behandling mod sygdommen. Smittevejen er tæt kontakt mellem katte dvs. soignering og slikning men også ved bid. Virus kan også overføres til fosteret fra en inficeret drægtig hunkat.
• Rabies (hundegalskab) skyldes et virus, der forekommer som klassisk rabies eller flagermusrabies. Symptomerne er kramper og ændret adfærd, og sygdommen er dødelig. Den smitter kun ved direkte kontakt fra dyr til dyr gennem bid.
  Sidste tilfælde af klassisk rabies blev fundet i Danmark i 1982, så i Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, og smitte fra flagermus til andre dyr er meget sjælden. Kommer dit dyr i kontakt med flagermus, bør du kontakte din dyrlæge, som vil vaccinere dit dyr mod rabies. Rabiesvaccination er et krav, hvis man skal rejse til udlandet.

Hvor ofte skal jeg vaccinere min kat?

For at vedligeholde kroppens modstandskraft overfor de førnævnte sygdomme, bliver man nødt til at revaccinere med mellemrum, da mængden af antistoffer i blodet falder, som tiden går. Vaccination mod herpesvirus, calicivirus og chlamydia holder 1 år, mens kattesygevaccinen holder 3 år. Derfor anbefales for de fleste vacciners vedkommende årlig revaccination.

Følgende forhold vil have indflydelse på kattens evne til at danne antistoffer i forbindelse med en vaccination:

• Kattens alder: killinger og ældre katte har et nedsat immunforsvar
• Kattens fodring betyder meget for kattens sundhedstilstand og evne til at danne tilstrækkelige antistoffer
• Kattens helbred og medicinering har også stor indflydelse på immunstatus
• Drægtige og diegivende hunkatte har nedsat immunstatus

Kattens miljø spiller også en væsentlig rolle, når man skal vurdere kattens risiko for at komme i kontakt med sygdommene. Eksempler på miljøer med højt smittepres, hvor mange katte med forskellig baggrund bringes sammen er:

• Katte som opholder sig i katterier
• Kattepensioner
• Udstillinger
• Udekatte, som møder ikke-vaccinerede katte

Hvornår skal jeg vaccinere min killing?

Killinger modtager antistoffer mod forskellige sygdomme fra deres mor. De kaldes maternelle antistoffer. De bevarer deres virkning indtil killingen er 11-15 uger. Killinger kan vaccineres ned til 8 ugers alderen, men er moderkatten vaccineret inden parringen, kan man med fordel vente med at vaccinere killingerne til 12-ugers alderen. Killinger skal altid vaccineres to gange med en måneds mellemrum. Det kaldes en basisvaccination. Derefter skal killingen vaccineres 1 år efter anden basisvaccine.

Hunkatte, som ikke er regelmæssigt vaccineret, bør vaccineres inden parringen, så antistofniveauet ligger højt på fødselstidspunktet. På den måde er killingerne tilstrækkelige beskyttet af antistoffer fra moderen, indtil de er 11-15 uger.