Chipmærkning og øretatovering af hund og kat


Hvorfor skal min hund chipmærkes?

Det er et lovmæssigt krav, at alle hunde skal være chip-mærket og registreres i Dansk Hunderegister senest når hunden er 8 uger. Dette vil derfor oftest foretages men hvalpen endnu er hos opdrætteren (hvalpe må først tages fra tæven når de er fyldt 8 uger). Undtagelser er ældre hunde som er mærket medtatovering fra før den nuværende lovgivning trådte i kraft.

Hvordan foretages mærkningen af min hund?

Mærkning med chip foretages hos dyrlægen i forbindelse med de første vaccinationer eller af en chipmærker fra Dansk Kennelklub hos opdrætteren. Det foregår ved, at en lille glaschip med en kode lægges ind under huden på venstre side af hundens hals. Det kan foretages uden bedøvelse og gør ikke mere ondt end en indsprøjtning i huden. Chippen kan herefter aflæses med en chipaflæser og følger hvalpen hele livet.

Registrering af en hund i Dansk Hunderegister (læs mere: www.hunderegister.dk) koster 145 kr. inkl. moms, hvilket opkræves gennem dyrlægen.

Skal min hund have navneskilt?

Udover ID-mærkningen er det også et krav, at din hund fra den er 4 mdr. gammel skal have et skilt i halsbåndet, hvor der står ejers navn og adresse. Vi anbefaler dog at du også tilføjer dit telefonnummer, så kan fremmede hurtigt få fat i dig hvis din hund skulle løbe væk og blive fundet.



Hvorfor skal min kat chipmærkes eller øretatoveres?

Mærkning og registrering af katte foregår på frivillig basis og er oprettet for nemmere at kunne identificere bortløbne katte. Øremærkede eller chippede katte anses ikke for vildkatte og vil kunne efterlyses gennem katteregisteret.

Ved valg af mærkningsmetode til dit kat, er det værd at huske på, at det er hurtigere at opdage en tatovering end at aflæse en chip. Dyrlæger og politi kan naturligvis aflæse en chip. Fordelen ved chipmærkngin er, at den kan foregå uden bedøvelse af katten. Desuden synes nogle ejere af især racekatte, at deres kat ikke skal have en synlig tatovering i øret af æstetiske grunde. En anden grund til at nogle vælger chipmærkningen er opsætning af en katte-lem, som aktiveres via kattens chip og derved ikke lukker fremmede katte ind.

Hvordan foretages mærkningen af min kat?

Mærkning med chip foretages hos dyrlægen typisk i forbindelse med de første vaccinationer. Det foregår ved at en lille glaschip med en kode lægges under huden på venstre side af kattens hals. Det kan som sagt foretages uden bedøvelse. Øretatovering skal foretages, når katten er bedøvet og udføres typisk i forbindelse med kastration eller sterilisering, når katten er mellem ½-1 år. Vi laver håndtegnede tatoveringer, som ikke smitter af og holder hele kattens liv.

Hos os får du registreret din kat gratis online i forbindelse med tatoveringen. Derefter modtager du et link, hvor du selv skal gå online og aktivere registreringen.



Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®