Pas på bisserne hos de firbenede


Tandrensning hos dyrlægen og tandpleje i hjemmet

Hvordan foregår en tandrensning hos dyrlægen?

En tandrensning kan kun gennemføres, hvis dyret er fuldt bedøvet. Typisk indlægges dyret i fastet tilstand om morgenen og kan sendes hjem igen senere samme dag.

Ved hjælp af en tang fjernes større tandsten, dels kan tændernes fæstne i tandkødet vurderes og dels letter det det videre arbejde. Tandsten fjernes mest effektivt af en ultralydsrenser. Det er et lille elektrisk apparatur, som laver en lille og meget hurtig bevægelse på tanden. Tænderne renses både på den udvendige og indvendige side. Med en pochemåler kan man måle dybden af eventuelle tandkødslommer for på den måde at se, om tandkødsbetændelsen har bredt sig længere ned i tandkødet.

Til slut poleres tænderne med polerpasta tilsat flour, så man forebygger, at bakterier og plak sætter sig på tænderne.



Tandpleje udført af ejeren 

Hvad er en sund mund?

Det er en mundhule med sunde tænder uden belægninger, huller eller knækkede tænder. Tænderne skal være lyse uden belægninger, og tandkødet skal være lyserødt uden farveforandringer eller betændelse.

En usund mund kan skabe problemer for din hund eller kat. Tandsten er ikke i sig selv generende men belægningerne vil med tiden medføre tandkødsbetændelse og parodontose. Begge dele kan være irriterende og smertefulde tilstande.

Hvordan undersøger jeg om min hund eller kat har tandproblemer?

Hvis du bemærker, at din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, virker mere stille end normalt, savler, viser ubehag ved tygning af tørfoder eller andre hårde ting eller bare ændrer adfærd uden nogen god forklaring, kan det være din hund eller kat har et tandproblem.

Det er vigtigt, at du tjekker hundens eller kattens mundhule og tænder regelmæssigt, mindst hver 3. måned men gerne oftere. Du skal se efter rødt tandkød, belægninger på tænderne, knækkede tænder, misfarvede blålige tænder, træsplinter, sår og lignende. Derudover overlades den grundige undersøgelse til dyrlægen ved den årlige sundhedsundersøgelse. På den måde kan begyndende tandsten og betændelse diagnosticeres i tide, inden tilstanden bliver forværret, og sygdommen spreder sig.

Hvordan kan jeg pleje mit dyrs tænder?

Den mest effektive rensning af tænder og tandkød sker ved daglig tandbørstning Der findes både tandbørster og tandpasta (med leversmag), der er specielt udviklet til dyr. Det er vigtigt at begynde allerede i en tidlig alder, så hvalpen eller killingen kan vænne sig til det. Start på ydersiden af tænderne og træn kun i korte sekvenser. Husk at rose dyret, når det samarbejder. Læs mere i vejledningen her.

Hvis det ikke er muligt at børste tænder, findes der forskellige produkter til at komme i foderet, munden eller drikkevandet, hvormed man kan nedbringe bakteriebelægningerne, den såkaldte plak. Man kan også give tyggeben og legetøj til hunde af høj kvalitet f.eks. Dental Kong, så hunden får brugt sine tænder effektivt.

Desuden modvirker brugen af tørfoder frem for vådfoder tandsten, og der findes specialfoder som Prescription diet t/d, som er specielt udviklet til at rense tanden.



Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®