Laboratoriediagnostik hos Skærbæk Dyreklinik


Eget laboratorium i klinikken

Hvad bruges et laboratorium til?

Vi kan ikke undvære vores laboratorium - det er et meget vigtigt hjælpemiddel til at diagnosticere sygdomme, også ved kritisk syge patienter, hvor behandlingen ofte skal iværksættes hurtigt. Vi laver undersøgelser på blod og urin samt dyrkninger i eget laboratorium. 

Vi råder over udstyr til f.eks. at lave:

  • Infektionstal (også kaldet CRP)
  • Udvidet blodanalyse (tælling og bestemmelse af røde og hvide blodlegemer, bestemmelse af blodprocent mm.)
  • Kontrol af organfunktion (f.eks. nyrer, lever, bugspytkirtel)
  • Urinprøver
  • Dyrkning af prøver med henblik på bestemmelse af bakterier og svampe og resistensbestemmelse
  • Parasitundersøgelser af afføringsprøver
  • Mikroskopisk undersøgelse af celler, bakterier fra f.eks. urin eller vævsprøver

Hvornår bruges eksterne laboratorier?

Vi samarbejder desuden med store laboratorier i Tyskland, når der skal analyseres mere komplicerede prøver. Det drejer sig f.eks. om hormonsygdomme, allergier, fordøjelsesforstyrrelser, infektioner med særlige bakterier og vira m.m. I de fleste tilfælde vil vi modtage svar inden for 1-3 dage.

Begge dele er med til at sikre en hurtig diagnosticering af dit kæledyr.

Desuden indsender vi ofte tumorer (knuder) til undersøgelse, så prognosen for dit kæledyr kan forudsiges og en eventuel behandling kan tilrettelægges.

Hvordan udtages en blodprøve?

Dyrlægen tager oftest blodprøven i en vene på forbenet, alternativt i bagbenet. Med sprøjte og kanyle udtages lidt blod til et eller flere reagensglas. Afhængig af sygdommens symptomer udvælger dyrlægen de relevante parametre, der skal undersøges for.



Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®