Hestens tænder

Hvordan er hestens tand opbygget?

Hestetanden består af 4 komponenter; pulpa, dentin, emalje og cement.

Emajlen der udgør tandens tyggeflade, er det hårdeste materiale der findes i kroppen, og det er bl.a. det, der gør at hestetanden i stand til at tygge på hø, korn og græs. Cement har mange funktioner, det fungerer bl.a. som et beskyttende skjold over vitale dele i tanden. Desuden er cement med til at hæfte tanden til knoglen. Dentin danner det indre af tanden, og dets primære funktion er at fungere som ’revne stopper’ dvs. den forhindrer små revner og mikrotraumer at danne sig i emaljen. Desuden er det med til at danne den irregulære tyggeoverflade, der findes på hestens tand, og giver tandens dens ’malende effekt’ på bla. korn mm. Pulpaen er det indre af tanden, hvor kar og nerver befinder sig (Ikke vist på billedet) Selv tanden sidder fast nede i det man kalder for det lille hulrum man kalder for ’alveolen’, hvor det der holder tanden på plads i hulrummet, er små ligamenter kaldet; periodentale ligamenter.

Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis (EOTRH):

EORTH er en af de hyppigste tandlidelser især hos ældre heste, der særligt påvirker hestens fortænder. EORTH karakteriseres ved ydre og indre tandresorption, evt. associeret med overdreven produktion af cement af den ydre tand. Som sygdommen udvikler sig, bliver pulpaen, de periodontaleligamenter og alvoelen inflammerede, der igen leder til nedsat støtte for tænderne, nedbrydning af tandkødet, tandfraktur og smerte mm.

Hvad ser man som hesteejer?
EORTH er en generel smertefuld tilstand. De typiske tidlige tegn på smerte vil være nedsat lyst/mulighed for at spise æbler og gulerødder. Andre mere fremskredne tegn på smerte kan være headshaking, savlen, vægttab, manglende accept af biddet, følsomhed omkring hovedet. Heste er utrolig gode til at lære at nippe græsset af med læber og tunge i stedet for fortænderne, derfor kan  det være en mulighed at observere hvordan hesten græsser, hvis man mistænker smerter fra fortænderne.

Hvordan stilles diagnose?
Typisk ud fra de kliniske tegn og forhistorie beskrevet ovenfor. Herefter er en grundig mundhuleundersøgelse nødvendig, det kan dog til tider være særligt besværligt at undersøge mundhulen, da hesten vil undvige tryk på de generede tænder. Herefter er det meget nødvendigt med mundhule røntgenbilleder, af fortænderne for at kunne finde den korrekte behandling. Det kan være meget forskelligt hvad man finder på røntgenbilleder, det kan være alt lige fra tab af periodental ligament ru, knoglebetændelse, tandfraktur mm. I meget milde tilfælde vil man også kunne monitorere udviklingen af tændernes tilstand.

Behandling:
Har man kun meget milde forandringer såsom: tandkødsresorption (hvor tandkødet blot har trukket sig tilbage, og roden er mere eksponeret) uden andre kliniske tegn på smerter, vil man typisk monitorere tilstanden, og dermed ikke gøre andet. Ved værre tilfælde er tandudtrækning den eneste mulighed. Man tager typisk kontrol billeder efter udtrækning for at sikre at hele tandroden er kommet med.

Efterforløb:
Mange ejere er oftest bekymrede såfremt deres hest/pony har fået alle deres fortænder trukket ud, særligt ift. foder og fodring. Heldigvis lærer hesten lynhurtigt at nippe med læberne og skubbe maden bagud i ganen, hvor det kan tygges af kindtænderne. Dermed skal man altså som hesteejer ikke være så bekymret, da de fleste heste lever i bedste velgående - uden smerter vel at mærke 😊

Hvordan opstår dette?
Man kender stadig ikke den eksakte årsag til udvikling af EORTH. Der findes dog kendte risikofaktor, der er involveret i udviklingen af EORTH.

Risikofaktorer:

  • Manglende tandeftersyn.
    Studier har vist at heste, der havde dårlig tænder både pga. af tandstilling og sygdomme i tænderne,
    havde 5 gange større risiko for at udvikle EOTRH
  • Manglende græs- og tyggetid
    Studier har vist at heste der har nedsat tyggetid, har dobbelt så høj risiko for at udvikle EOTRH.
    Dvs. det er vigtigt med grovfoder (hø, halm, græs) der øger hestens tyggetid
  • Stoftskifte og overvægt
    Heste der lider af EMS eller PPID har dobbelt så høj risiko for at udvikle EORTH.
Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®