Operation

Hvordan foregår en operation?

Operationer på dyr udføres altid i fuld bedøvelse, så det sikres, at patienten ligger stille og ikke føler smerte eller angst under indgrebet.

For at undgå forurening i operationssåret barberes området omkring det sted indsnittet skal lægges. Bagefter vaskes området med speciel sæbe og desinficeres med sprit og jodopløsninger. Det er også vigtigt, at dyrlægen ikke overfører bakterier til såret, så dyrlægen vasker og desinficerer hænderne grundigt. Bagefter udstyres dyrlægen med steril kittel og handsker og bærer operationsmaske og -hue under indgrebet.

Når patienten er klargjort, bliver den ført ind på operationsstuen. Patienten bliver nøje overvåget under operationen af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Når patienten ligger godt i narkosen, påbegynder dyrlægen operationen. Under operationen er dyret dækket af en steril afdækning, og der anvendes sterile instrumenter.

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®